2. INTRODUKTION

Jeg - Henrik E. Kock (f. 1966, bosiddende i Danmark) - er ramt af kronisk

ophobet (kumulativ) tungmetalforgiftning, med diverse fysiske som mentale

gener til følge, og har været igennem et langt og besværligt forløb indtil jeg

endelig i april 2008 kunne få stillet diagnosen hhv. komme i gang med en

effektiv afgiftnings- / opbygningsbehandling.

I Danmark er diagnosen desværre ikke anerkendt af Sygesikringen eller

private sundhedsforsikringer og tages ikke alvorlig af mange læger.

Som sådan er der ikke tale om en sygdom placeret ét specifikt sted i kroppen, men en række symptomer (se pkt. 6), der skyldes, at tungmetaller (kviksølv, kobber, bly m.fl.) - stammende fra amalgamplomber, vaccinationer, fødevarer, miljøet etc. - over årene ophober (kumulerer) sig i knogler, organer, hjerne og centralnervesystemet og ved nogen mennesker skaber problemer i form af diverse lidelser og symptomer.

Disse symptomer kan være varierende både i antal, art og styrke, da det er meget forskelligt fra person til person hvordan og hvor kraftigt man reagerer hhv. hvordan ens immunforsvar virker eller hvordan kroppen tackler afgiftning.

Der findes masser af informationer herom på nettet - på mange sprog - men dét kan være meget uoverskueligt at finde rundt i. Jeg har derfor valgt, at lave en meget simpel hjemmeside med info om og links til essentiel viden.